Hanne&Svend Stysiek Tinggade1, DK- 4100 Ringsted

www.vin-stysiek.dk tlf.57612883 vin-stysiek@vin-stysiek.dk SE nr19793788

www.vinopedia.com/store/vin%20Stysiek/ = EURO-prisliste.

Vi indbyder til vinsmagning! - SMAG DE TO VINE CH�TEAU de HAUX,

- i Tinggade nr. 1 "F�RST SMAGE - S� K�BE"

HUSK chokolade hos

vin-stysiek Tingade nr 1

se mere her - www.kathrineandersen.dk - og l�s historien om chokoladev�rkstedet!

Vi har jo forhandling af entusiast-�l fra vores 2 lokale bryggerier www.dagmarbryggeriet.dk og www.detlillebryggeri.dk, som har et bredt og godt program.

Det lille bryggeri har bl.a. en sp�ndende Barley Whisky Wine og en dejlig sommer�l. Vi skulle ogs� inden for f� dage have den sidste nye �l fra Dagmarbryggeriet nemlig Hagbards Bock.

Vi har tidligere n�vnt vores import fra Chateau de Haux, men endnu har ikke alle haft mulighed for at smage disse vine. 2006 Cuv�e Saint-Vincent Premieres Cotes de Bordeaux

12,5% vol. 75 cl

CUV�E

SAINT-VINCENT

PRODUIT DE FRANCE

Cette Cuv�e a �t� s�lectionn�e par

Grand Vin de Bordeaux

L. 06 01 02 PF

2006

Indeholder konserveringsstoffer : sulfitter

PREMI�RES C�TES DE BORDEAUX

Appellation Premi�res C�tes de Bordeaux Contr�l�e

SARL DU CHATEAU DE HAUX

Propri�taire � Haux (Gironde) - France

MIS EN BOUTEILLES � LA PROPRI�T�

Vi har ovenn�vnte vin og s� ligeledes 2006 Saint-Pierre La Mitre Bordeaux

Det er forh�bentlig stadig her i september til at t�nde grillen, og vi har selvf�lgelig vinene hertil i alle prisklasser.

F.eks vores italienske vine fra Poggio Primo Toscana Chianti priser fra kr. 35,00

Pr�v ogs� et glas Cremant d`Alsace eller Champagne det smager himmelsk.

Pris pr. flaske kr. 85,00 og 175,00

Vi h�ber I alle vil nyde et godt glas vin fra www.vin-stysiek.dk her i den kommende tid.

Vi ses i Tinggade 1 � vinhilsen Hanne & Svend Stysiek

Ratafia de Ch�teau Eugenie 15% 50cl. Kr 130.- leveres i flot designflaske og gavekarton

Ratafia er en �vin de Liqueur� fremstillet respektfuld efter originale traditionelle vinliqueur metoder af den friske Cot Noir druemost blandet med Marc de Chateau Eugenie.

Ratafia er perfekt til desserter og en perfekt gavevin f.eks. som v�rtindegave!

Vinnyheder i www.vin-stysiek.dk

Vi ved at der er rigtig mange som har en aktie i det danskejede slot Chateau de Haux,

og vi kan gl�de jer med, at nogle af disse vine nu kan k�bes hos os.

6 flasker vin direkte fra vores vinb�nder til dig:

Sylvaner hvidvin, Poggio Primo hvidvin, Poggio Primo r�dvin, Aba da Serra r�dvin, La Treille du Roy ros�vin, La Treille du Roy r�dvin � gerne assorteret.

6 flasker kr. 200,00 � pr. Flaske kr. 40,00 d.v.s. 1 flaske er gratis.

Vinindk�b til Tinggade sommer 2010:

Ved god og effektiv planl�gning kan f�lgende vinomr�der bes�ges p� 14 dage.

Ferie kan man ikke kalde det, men masser af positive oplevelser og gode indk�b til www.vin-stysiek.dk i Tinggade i Ringsted.

Vi starter altid med en overnatning et godt stykke nede i Tyskland, s� vi dagen efter kan v�re friske og starte med det vinm�ssige. Der findes masser af rigtig gode hoteller i k�den www.flairhotel.com. Mange ligger ude p� landet, og en del af dem er �lbryggerier, s� der ogs� lige er mulighed for at s�tte sig lidt ind i det.

Vi bor i vinomr�det Franken og smager her en helt vidunderlig Swartzriesling.Tyskland har meget at byde p�, b�de oplevelsesm�ssigt og vinm�ssigt, hvis man bare finder de rigtige steder.

Herefter g�r turen videre til Frankrig n�rmere bestemt Alsace. I Frankrig kan vi anbefale at benytte www.logishotels.com, som for det meste er sm� hyggelige steder, med et fantastisk godt k�kken. Domaine Emile Boeckel i Mittelbergheim, bes�ger vi 2-3 gange hvert �r. De har det hele, og som noget specielt har de 5 Grand Cru Alsacevinmarker, det er der ikke mange vinb�nder der har i Alsace. Mange af vores kunder har bes�gt dem p� vores foranledning. Har man f�rst v�ret der, s� findes der ikke noget mere smukt og fredfyldt sted. Det er en rigtig lille vinby, og vinene fra dem er helt vidunderlige. F.eks. Cremant d�Alsace Pinot Noir, den er der rigtig mange, som har nydt med gl�de gennem �rerne. Jean-Daniel Boeckel kan ikke helt forst�, at vi fra Tinggade kan s�lge s� mange af Cremant d�Alsace, men Ringsted har taget imod den. I Alsace er der s� mange sm� byer, s� har, kan man helt sikkert blive i flere dage.

Det g�r vi ikke for vi skal til Bourgogne n�rmere bestemt Beaune. Vi har vine fra Domaine Cauvard, som har en lille vinmark midt i selve Beaune by. Her kan man sidde p� terrassen og nyde den lille vinmark. Det var p� dette sted at Svend fik en del af sin vinl�rdom, da han plukkede druer her i 1986. Derfor har det ogs� altid v�ret vigtigt for os at have vine herfra. Det er vine som bourgogne skal v�re n�r det er bedst. Selve Beaune by er s� absolut et bes�g v�rd, og man skal helst v�re her nogle dage, s� man kan f� bes�gt Hospice de Beaune, og de sm� vinbyer rundt omkring som Meursault, Fixin, Pommard o.s.v. En Kirr skal man ogs� have her, og s� bare sidde og nyde livet, hvor de ogs� har den helt rigtige hvidvin til, nemlig Aligote som vi selvf�lgelig s�lger i Tinggade nr. 1.

Herfra g�r turen mod Bordeaux. Bordeaux er meget anderledes end Alsace og Bourgogne. Her er masser af vinmarker, men her er ogs� korn, skove, fantastiske solsikkemarker, s� landskabet er meget mere afvekslende. Bordeaux er Bordeaux opdelt i de forskellige AOC- omr�der som Saint Emillion, Grave, Pomerol, Medoc, Sauterne o.s.v. Sauterne bes�ger vi ogs�, men ingen indk�b denne gang. Selve Bordeaux by er s� absolut ogs� et bes�g v�rd, hvor der ligeledes er rigtig mange flotte butikker, til dem der har lyst til det.

Det vi skal er at bes�ge Chateau de Haux som er danskejet og som rigtig mange har aktier i ogs� her i Ringsted. Vi har tilmeldt os en rundvisning, med smagning og frokost som alle aktion�rer kan deltage i. Her bliver familiens historie fortalt, hvor blev de f�rste vine fremstillet o.s.v., og faktisk lige n�jagtigt i �r er det 25 �r siden at Haux blev k�bt, og der er sket utrolig meget p� de �r. Slottet er bevaret og kan bruges til ferie m.m. for familien. Vi har aktier i Ch�teau de Haux og direkte import derfra forel�big af to r�dvine �rgang 2006 - efter rundvisningen har vi vores m�de hvor vi aftaler, hvorn�r vi skal havde n�ste leverance.

Herfra s� bliver det Cahors. N�r Cahors bliver n�nt i Danmark t�nker man straks p� Ch�teau Caix. Der hvor vi har vine fra, er p� den anden side Lot floden ca. 5 kilometer derfra, hvor h�jt liggende terrasser med vinmarkerne f�r gl�de af mineralvand fra granit og kalk og meget mere sol, og vinene er af den �rsag meget anderledes. Vi har et rigtig godt bes�g her hos Chateau Eugenie, hvor vi bl.a. sammenligner Chateau Eugenie Tradition - en af de vine som der s�lges mange af i Tinggade nr. 1 - i �rgangene 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009. Det vi s�lger nu er 2005, men de n�ste �rgange er ogs� dejlige, og der er n�sten ingen forskel. En stor succes herfra er Aperitif Ratafia, som er blevet utrolig popul�r i Ringsted. Der vil ogs� i l�bet af efter�ret kommen en nyhed herfra n�rmere bestemt en chardonnay hvidvin. Cahors er et meget � meget smukt omr�de, som vi h�ber rigtig mange har bes�gt eller vil bes�ge. Chateau Eugenie tager gerne imod jer.

Vi bliver n�d til at forlade dette smukke omr�de for vi skal til Champagne. Dette omr�de er jo ogs� smukt, men igen p� en helt anden m�de. Som vi ofte taler om, det er ligesom om der er mange �sm� lande� i Frankrig, da det ene omr�de fra det andet kan v�re utrolig forskelligt. Tilbage til Champagne hvor vi bes�ger Jean Josselin i Gye Sur Seine hvor vi har vores champagne fra. De har en fantastisk flot k�lder, hvor der er malet flotte v�gmalerier. De er ogs� altid stolte over at vise den frem. Det er ved at v�re slut med Frankrig for denne gang. Vi har v�ret t�t p� Beaujolais og Chablis som vi ogs� har vine fra, men som vi ikke bes�ger denne gang.

N�ste bes�g bliver i Pfalz i Tyskland. Her har vi haft vine fra i n�sten 20 �r, men sidste �r gik Fred og Phillip Bonnet p� pension og niecen og hendes man har nu overtaget vinmarkerne, og selve vinproduktionen er ikke mere i Friedelsheim men nu i Hambach. Det er gode vine, og vi v�lger her p� dette bes�g et nyt sortiment, som vil komme til Ringsted i september/oktober i �r.

Herfra tager vi til Mosel og nyder bare dette fantastiske omr�de ved floden. Vi bor i Zell hos vinbonden Mayer. Det har v�ret en lang tur 4.869 kilometer, men effektivt og vi kommer tilbage til Ringsted med mange gode oplevelser, b�de vinm�ssigt og oplevelsesrigt.

Kom ind til os, og vi arrangerer gerne bes�g hos vinb�nderne for jer.

Vinhilsen Hanne & Svend Stysiek

Vinh�st-rapport �r 2009 fra vinb�nder, som s�lger vine her til Tinggade nr. 1 i Ringsted.

2009 vinh�sten er her i oktober m�ned ved at v�re over i det meste af Europa, generelt ses 2009 med p�ne m�ngder og god kvalitet, Bourgogne f�r en s�rdeles god vintage.

Portugal forventer ogs� god vinh�st, offentlig opgjorte tal peger p� en s�rdeles god h�st i vinomr�derne 2009 samt med en stigning i udbytte t�t p� 10% i forhold til 2008.

Cristina fra Corte Aleardi, Valpolicella Italien fort�ller:

Vinh�sten 2009 er excellent, vi husker denne kvalitet fra 1997 og 1990. Vinene har et stort t�rstof indhold, meget farve og h�j alkoholprocent. P� dette grundlag har vi bestemt, at alle h�stede druer i 2009 anvendes til produktion af Amarone delle Valpolicella Classico doc og ikke til Valpolicella r�dvine.

Det d�rlige nyt er at kvantiteten er reduceret til omkring 25/30% af en ordin�r vin�rgang hos os.

Jeg ved ikke hvad det kommer til at betyde n�r Amarone 2009 kommer p� markedet om fire, fem �r, fordi situationen er den samme i hele omr�det, hvor der produceres Amarone della Valpolicella.

Pietro Marini fra Azienda Agricola Poggio Primo Toscana, Italien fort�ller:

Vi er meget glade for vinh�sten 2009. Vi har plukket nogle vidunderlige druesorter og har nye 2009 Toscana vine, som n�r op p� 14% alkohol for en del af druesorterne � super super vintage 2009.

Ralf Bonnet Weingut Georg Naegele Pfalz Tyskland;

Vi forventer �Supervine� af denne 2009 top �rgang i Pfalz, ja m�ske bedre end 2003, det kan allerede nu her sidst i oktober siges, hvor kun en meget lille del af de rode vindruer, merlot, cabernet sauvignon, Sp�tburgunder samt den hvide riesling druesort mangler at komme i hus. Det er den sundeste �rgang i mange �r med god renhed og aroma i vinmosten. Grundet megen kulde under blomstring, kan kvantiteten i Pfalz svinge meget med op til 40% for �rgang 2009.

Ch�teau Eug�nie Famille Couture Riv�re Haute Albas fort�ller:

2009 Vintage er en rigtig god �rgang, ja den bedste i de sidste ti �r,

vinen er i balance og allerede nu med en meget velafbalanceret struktur, samt med den n�dvendige m�ngde tanin og god farve.

Domaine Cauvard Beaune, Bourgogne, Frankrig, Julien Cauvard siger:

Vintage 2009 blev en vinh�st som kan betegnes som rigtig god, der blev h�stet mellem den 10. og 20. september med megen sol, der gav en meget h�j kvalitet i druemosten, kan sammenlignes med 2005 og 1999.

Jean-Daniel Boeckel, Domaine Boeckel Alsace Frankrig fort�ller:

Kvaliteten af vindruerne, h�stet i 2009, er vidunderlig god med et potentiale af alkohol som OK. Vejret var rigtigt godt under vinh�sten, som kom i hus i god kondition.

Vi har stadig Gewurztraminer Grand Cru Zotzenberg p� vinstokkene, idet vi h�ber p� at kan fremstille Selection Grains Noble, som sent h�stet vintage 2009.

Jean Josselin Champagne Jean Josselin et Fils, Frankrig fort�ller;

Efter �r med megen nedb�r, har vi i 2009 udbytte af et meget solrigt �r. Vindruerne p� vores marker er derfor i god stand efter en rigtig god modningsperiode.

Efter plukning og vinh�starbejdet, samt udv�lgelse af kun de bedste og sunde vindruer, kan vi nu presse en rigtig god vintage 2009, som opfylder �nsket om god syre og s�dme efter �rene 2007 og 2008, som manglede en del af dette.

Karakteristik for vintage 2009, er fylde, finesse med god aroma, som er behageligt dominerende.

Karin fra Quinta de Abrigada Lissabon Portugal fort�ller her:

�ret 2009 var et �r med b�de mange t�rre perioder og meget varme, som konsekvensen heraf startede vinh�sten meget tidlig - s� tidligt som i august m�ned for de hvide druesorter og med de r�de sorter lige efter.

Vindruerne kom i hus i en god og sund stand, men lidt lavere udbytte grundet den megen t�rhed.

Vinh�sten er nu her i oktober helt over og der er grund til at tro p� en h�j kvalitet, men det kan dog f�rst siges i begyndelsen af det nye �r.

Alfonso Fernadez fra Vina Ijalba Rioja Spanien fort�ller her om vinh�sten:

2009 startede med en meget v�d vinter i januar og februar, hvilket favoriserede vinstokkene med vand, som kunne bruges senere p� �ret.

En meget t�r og varm sommer har hjulpet vinmarkerne til at komme i perfekt kondition til en eksellent vintage 2009 her helt specielt i den v�deste og koldeste part af Rioja Alta.

Vinh�sts�sonen har v�ret en stor udfordring for vinb�nderne, som ventede p� det rigtige tidspunkt til at starte vinh�sten 2009.

I Rioja var vinh�sten sat til at starte den f�rste uge i september, s� vinh�sten begyndte ti til femten dage f�r tidligere �r.

Det vegatabile og sunde i vindruerne var optimalt med en god balance mellem de forskellige parametere i forhold til tidligere �r.

2009 blev derfor en ekcellent vinh�st hos Vina Ijalba med resultatet i en flot og kompleks vinmost.

Vinh�sten var slut i den sidste weekend i oktober, kvaliteten af vindruerne var optimalt med en god sund kondition.

Vina Ijalba havde en rigtig god vinh�st 2009 med et stort kvantum en god kvalitet.

Alkohol procenten er p� plads med omkring 13 � 14% for de r�de druer og 12 � 13% for de hvide vindruer, derfor bliver det den bedste vintage siden �rgang 2005.

Domaines Walter Gilpin Bandol r�der over ca. 20 HA vinmarker. Vi fandt dette lille sk�nne vin-domaine p� vores vinrejse i juli 1998. Domaine de la Vivonne aoc Bandol og Lanteri aoc C�tes de Provence. To vine, to appellationer i kommunerne du Beausset og du Castellet. Druerne er 100% Mourvedre i Domaine de la Vivonne Bandol aoc. Der anvendes b�de druerne Mourvedre 80%, Carignan 10%, Cinsault 10% i Lanteri aoc C�tes de Provence. Lanteri hvidvine fremstilles af druesorterne Ugni blanc og Rolle.

Walter Gilpin Domaine Vivonne Bandol og C�tes de Provence

beretter f�lgende:

I vinh�sten 2009 kom vi tilbage til det normale kvantum, ca. 1000 HL � b�de 2006 og 2007 va r ca. 35% lavere i udbytte end vintage 2009.

Det h�jeste kvantum, der nogensinde er fremstillet af Walter Gilpin er 1200 HL.

Men han siger at 1000HL er perfekt med en god balance mellem kvantitet og kvalitet.

Vejret i vinh�sten var godt, p� n�r til allersidst, da der manglede to dage, da startede en meget kraftig omgang regn, s� vinh�sten m�tte vente en hel uge, f�r plukning af vindruerne og vinh�sten kunne afsluttes p� vinmarkerne i Bandol.

Selvf�lgelig var deraf var der nu en h�j procent med r�d og fugt. Som kr�vede en n�jagtig selektion af de plukkede vindrueklaser.

Af 2009 vinh�sten producerer Domaine Vivonne ikke C�tes de Provence r�dvin

Fordi de stadig har stort lager af C�tes de Provence Lanteri 2006 til salg.

Walter Gilpin producerer nu 200HL Bandol aoc i vintage 2009 og selvf�lgelig et maksimum af ros�vine b�de Bandol aoc og C�tes de Provence aoc.

Smagekasse med vine fra Walter Gilpin Bandol:

2 flaske Bandol R�dvin �rgang 2006 kr. 125.00

2 flaske Lanteri C�tes de Provence R�dvin �rgang 2006 kr. 75,00

1 flaske Lanteri C�tes de Provence Rosevin �rgang 2007 kr. 75,00 smagekasse

�flaske Lanteri C�tes de Provence 37,5cl. Ros� �rgang 2007 kr. 39,00 i alt kr. 500,00

- nu igen lagervare i Tinggade nr. 1:

Le Ratafia de Ch�teau Eugenie 15% 50cl.

Kr 130.- leveres i flot designflaske og gavekarton

-l�s her om dette specielle produkt af vindruer.

Ratafia er en �vin de Liqueur� fremstillet respektfuld efter originale traditionelle vinliqueur metoder af den friske Cot Noir druemost blandet med Marc de Chateau Eugenie.

Efter presning og fermentation tils�ttes mange �r lagret Marc de Chateau Eugenie til vinen, som f�r den malolaktiske anden g�ring p� egetr�sfade �f�ts de ch�ne� !

Selve navnet �RATAFIA� skrives tilbage fra det 17. �rhundrede, som en sk�l for �godt helbred�

eller �som afslutning p� en handel� � (fra latin: �res rata fiat�)

Le Ratafia de Chateau de Eugenie nydes afk�let som aperitif, dessert og som digestive efter m�ltidet, er en oplagt vingave-gavevin.

Bodegas Vina Ijalba www.ijalba.com

Priser fra kr. 65,00 til kr. 125,00 pr. flaske �kologiske Vina Ijalba r�dvine og hvidvine � kom ind og lad os pr�sentere vinene for jer fra Rioja i Spanien.

I ALSACE har vi som bekendt vores gode hus Emile Boeckel, Mittelbergheim, - som fremstiller nogle fantastiske Alsace vine, ved �enolog Thomas Boeckel og har som en af de f� vinb�nder fem Grand Cru vinmarker, det er 10% af alle Grand Cru vinmarker i Alsace, og er ret enest�ende.

F�lgende vine er p� lager i Tinggade nr. 1, Ringsted.

De syv traditionelle Alsace vine, som er;

Sylvaner, Pinot Blanc, Muscat, Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer og Pinot Noir

Grand Cru Zotzenberg Sylvaner, Grand Cru Zotzenberg Riesling, Grand Cru Zotzenberg Pinot Gris,

Grand Cru Zotzenberg Gewurztraminer.

Grand Cru Kirchberg Gewurztraminer, Grand Cru Moenchberg Riesling,

Grand Cru Wiebelsberg Riesling, Grand Cru Wiebelsberg Vendanges Tardive Riesling og Brandluft Riesling, Stein Clos Eug�nie Riesling.

S�lection de Grains Nobles Gewurztraminer

Les Terres Rouges Pinot Noir, Cuv�e Prestige Pinot Noir R�dvine, Pinot Noir Ros�vin

Cremant D�Alsace blanc de blanc og Cremant D`Alsace Pinot Noir Ros�.

30 forskellige Alsace vine, som er k�bt af Eksportchef Jean Daniel Boeckel,

- er altid p� lager i Tinggade nr. 1, hos Hanne & Svend

Priser fra kr. 25,00 til kr. 225,00, se prisliste< og i butik!!!

Quinta de Abrigada

K�b direkte fra Quinta de Abrigada `s lager i Tinggade nr. 1

2005 ABRIGADA DOC Alequer 14% druesorterne er de lokale Aragon�s 50% - Touriga Nacional 30% - og Cabernet Sauvignon 20% efter femten dages udg�ring og efter den malolaktiske g�ring sammenstikkes vinen og lagres p� 225 liter franke egetr�sfade i ca tre m�neder inden flaske aftapningen. Pris pr. fl. kr. 85.00 v/12 fl. kr. 79,00

2000 Quinta de Abrigada tinto doc Alenquer, denne r�dvin er fremstillet p� periquita og alicante r�dvinsdruer dyrket og fremstillet af de bedste og �ldste vinstokke, �del frugt og allerede nu i perfekt balance med lang eftersmag af druernes fylde. Fra �ret 1997 er Alenquer opgraderet til doc-vinomr�de. �rgangen er en absolut topvin, som kan nydes fra nu af og de n�ste halve snes �r. Kr. 69.00 v12fl. kr. 65.00

2008 Aba da Serra, fra Quinta de Abrigada Vinho Reginal Estremadura. Det er en r�dvin fremstillet p� bl.a. druen Periquita i vindristriktet Alenquer. R�dvinen har smag af druens frugt, er t�r men bl�d og behagelig, god og �rlig r�dvin, som passer perfekt til det gode varme danske k�kken i dagligdagen. Kan allerede drikkes indenfor et �r efter aftapningen p� de sjove lokale returflasker, som slet ikke er beregnet p� eksport - vinen smager godt! salgsprisen er 3 fl. for kr. 100.00 pr. fl. kr. 39.50

2004 Raizes r�dvinen fra Quinta de Abrigada er en Vinho Reginal Estremadura, p� druesorterne Castelao 50%, Touriga Nacional 25%, Cabernet Sauvignon 25%, som efter 10 dages f�rdig g�ring lagres to og en halv m�ned p� franske 225 liters egetr�sfade en for�dling, som frembringer en s�rdeles god og behagelig r�dvin efter kort flaskelagring, kr. 55.00 v/12fl. kr. 50,00

2006 Raizes ROS� fremstilles af druesorterne Castelao og Cabernet Sauvignon fra vinmarkerne ved bjerget Montejunto og er ogs� en Vinho Reginal Estremadura med en intens frugt aroma, s�rdeles velegnet til fiskeretter og som aperitif, NYHED kr. 50,00

2007 Raizes HVIDVIN fremstilles p� druerne Vital og Arinto fra vimarkerne ved Serra Montejunto, som Vinho Branco Regional Estemadura hos www.quintadeabrigada.pt hvor der foreg�r en kontrolleret udg�ring p� kun 18 oC. der giver frisk frugt aroma i hvidvinen, som er velegnet til fisk og skaldyr eller kan nydes som sin egen velafk�let. kr. 50,00

I Portugal regionen Alenquer nord for Lissabon, ligger ving�rden Quinta de Abrigada, Quinta'en blev k�bt af den nuv�rende ejers familie, Joao Cyrillo Machado fra familien til Pedro Alvares Cabral ber�mt s�farer og opdagelses rejsende i �ret 1534.

I sydamerika taler alle spansk, p�n�r i Brasilien, dette skyldes - Pedro Alvares Cabral, tidligere ejer af Quinta de Abrigada - han opdagede Brasilien, derfor tales der nu portugisisk og ikke spansk i Brasilien.

Magnum Cremant D`Alsace blanc de blanc 1,5cl. Kr. 185,00

Vintage Cremant D`Alsace blanc de blanc 75cl. Kr. 95,00

Halv fl. Cremant D`Alsace blanc de blanc 37,5cl. kr. 55,00

Pinot Noir Cremant D`Alsace ros� 75cl. Kr. 75,00

HUSK ogs� Champagne Jean Josselin 37,5cl 75cl 1.5cl

priser fra kr. 100,00 til 375,00 kr.

Svend Stysiek fort�ller, med hj�lp fra Jean Josselin, her om den champagne, som han har p� lager i Tinggade nr. 1, fra egen import hos champagnehuset i Frankrig.

En myte om champagne, er at Dom P�rignon den blinde munk opfandt, st�ende i k�lderens kolde m�rke �bnede den f�rste champagneflaske og udbr�d �Je bois des �toiles! Jeg drikker stjerner!

Den nye slags champagne fik succes, hvorfor ? � alle vine har lidt opl�st kulsyre, champagnens syreholdige vine, som fremstilles af tre druesorter chardonnay, pinot noir, pinot meunier er og har altid v�ret perfekte netop i champagne distriktets k�lige kalkrige skr�ninger til fremstilling af verdens ber�mteste mousserende vin, champagne.

Champagne metoden starter allerede n�r druerne presses, det foreg�r som over hele vinverden, men er i Champagne en standard proces, idet et pres best�r af 4000 kg druer i l�bet af fem timer er presningen f�rdig , der m� kun udtr�kkes 2.000 liter druesaft. Druerne kan give mere saft ved efterf�lgende presning, men det anvendes ikke til champagne.

Efter presningen er overst�et, bundf�lles urenheder i l�bet af de n�ste 24 timer, hvorefter druesaften kommer p� g�rings fade, her forvandles den s�de druesaft til t�r stille vin. G�rings processen spalter hvert gram sukker i lige meget alkohol og kulsyre, samt aromastoffer og glycerin i meget sm� m�ngder. Denne opg�ring er temperaturstyret normalt p� store rustfri st�ltanke, men kan stadig foreg� p� 225 liters egetr�sfade i k�lderrum hvor temperaturen kan holdes p� ca. 20 grader.

I l�bet af nogle m�neder hviler vinen efter den f�rste g�ring inden anden g�ring, det er den malolaktiske, hvor �blesyren omdannes til m�lkesyre, det er en bakteriologisk konvertering, som betyder at den skarpe og gr�nne syrlighed omdannes til rund og mere behagelig vin med livlighed. Efter den malolaktiske g�ring er overst�et omstikkes vinen ofte flere gang til andre fade uden bundfaldet kommer med over i de nye fade, hvor vinen hviler vinteren over.

Inden aftapning til flaskelagring sammenstikkes den stadig stille vin i det tidlige for�r, s�kaldt assemblage til cuv�e, mulighederne for kombinationer er mange og det beh�ver ikke kunn at v�re fra den seneste h�st, det skal det dog v�re for vintage champagne med �rgang p� etiketten.

Derefter starter den specielle flaske aftapning p� velkendte kraftige champagne glasflasker, som kan klare et tryk, der n�rmer sig seks atmosf�re. Mange champagnehuse fjerner ved kold stabilisering, de synlige, men uskadelige krystaller af vinsten inden aftapningen p� flaske. Nu doseres vinen samtidig med aftapningen med den s�kaldte liqueur de tirage, som er en blanding af ung vin med op til 25 gram sukker og g�r, der er grundl�ggende for g�ringen i champagneflasken.

Herefter proppes med en plastik h�tte og metalkapsel inden champagneflaskerne stables vandret, helt op til 50 lag, et fantastisk og uforglemmeligt syn, at se disse v�gge af massive champagne formationer i k�lderens m�rke.

En ny g�ringsproces begynder nu i k�lderm�rket inde i champagneflaskerne, hvor g�rcellerne h�ver alkoholstyrken og den opl�ste kulsyre f�r et tryk p� n�sten seks atmosf�re inden i flasken.

Champagneflasken, hvor temperaturen ikke m� v�re mere end ca. 10 grader, langsom indfanges boblerne, det kaldes prise de mousse. G�rcellerne d�r, n�r alt sukkeret er omdannet til kulsyre og alkohol, og aflejres p� siden af champagneflaskerne som jo ligger vandret. Den efterf�lgende lagring p� bundfaldet skal vare flere �r, gerne fem �r eller l�nger tid.

Bundfaldet i champagneflasken skal fjernes, skal det samles i flaskehalsen, det g�r man ved at placere flaskerne i tr�plader pupitres, med skr�tstillet huller, f�rst n�sten vandret, dern�st rystes og drejes forsigtig i gennem flere uger, f�rst til venstre, s� til h�jre indtil de st�r lodret med halsen nedad, n�r bundfaldet er i flaskehalsen kan champagnen lagres i �rtier med hovedet nedad.

Champagnen skal nu g�res salgsklar, det bundfald, som omhyggeligt er blevet samlet i flaskehalsen skal ud, d�gorgement. Det g�res ved dyppe flaskehalsen med bundfaldet i en kuldeblanding p�-20 grader, en isprop med bundfaldet opst�r. Champagneflasken kan vendes i normal stilling for f�rste gang i lang tid. Der er opst�et et lille tomrum mellem champagnen og is proppen med bundfaldet.

Metalkapslen fjernes i vandret stilling, ud farer alle urenhederne, champagnen er ren og klar til sidste afpudsning.

Afpudsning skal foreg� med det samme, champagneflasken opfyldes nu med en blanding af sukker og stille vin, Liqueur d�exp�dition vigtigt, det skal v�re af samme vindrue typer, som er i netop denne champagneflaske. Hvor meget dosage, sukker � bestemmes ved om det skal v�re en champagne extra brut, 6 gram � champagne brut 15 gram, demi sec champagne 50 gram.

Champagneproppen skal ligeledes i med det samme, alle kender den optrukne champagneprops facon, men faktum er at den er cylindrisk, n�r proppen s�ttes halvt ned i champagneflasken. Champagneproppen best�r af granuleret kork, nederst sammensat med tre hele korkskiver af topkvalitet, som er i kontakt med champagnen i flasken, kaldes spejlet. For at forhindrer at st�l tr�d sikringen sk�rer sig ned i korket placeres en metalplade i toppen med champagnens, vinbondens navn, druesort, illustration og farver, det er et samleobjekt.

Klarg�ringen med flaskelabels, etiket top hals folie, specielkartoner og nedpakning, klar til salg!

(alle er velkomne)

Nyheder i vine:se prisliste<

Parkering

lige foran butiksd�ren i Tinggade nr. 1.

-------

Husk! www.vin-stysiek.dk har smagekasser med seks hvidvine, ros�vine, r�dvine kr. 200.00 - alle vine kan smages

"k�b et smageglas kr. 25.- og smag FEM vine"

Smagekasserne kan assorteres og kombineres efter behov og �nske, det er vine direkte fra

f.eks. Quinta de Abrigada, Portugal, E.Boeckel, Alsace, Frankrig Poggio Primo, Toscana Italien og flere andre!

se ogs�>prisliste<

Med vinhilsen Svend & Hanne Stysiek

>Retur<