Hanne&Svend Stysiek Tinggade1, DK- 4100 Ringsted

www.vin-stysiek.dk tlf.57612883  vin-stysiek@vin-stysiek.dk    SE nr19793788

www.vinopedia.com/store/vin%20Stysiek/  = EURO-prisliste.

       

   

Vi indbyder til vinsmagning!      - SMAG DE TO VINE CHÂTEAU de HAUX,

 

 -   i Tinggade nr. 1    "FØRST SMAGE - SÅ KØBE"

 

HUSK  chokolade hos     

 vin-stysiek Tingade nr 1

 

se mere her -    www.kathrineandersen.dk  - og læs historien om chokoladeværkstedet!

  

Vi har jo forhandling af entusiast-øl fra vores 2 lokale bryggerier www.dagmarbryggeriet.dk og www.detlillebryggeri.dk, som har et bredt og godt program.

Det lille bryggeri har bl.a. en spændende Barley Whisky Wine og en dejlig sommerøl. Vi skulle også inden for få dage have den sidste nye øl fra Dagmarbryggeriet nemlig Hagbards Bock.

 

Vi har tidligere nævnt vores import fra Chateau de Haux, men endnu har ikke alle haft mulighed for at smage disse vine. 2006 Cuvée Saint-Vincent Premieres Cotes de Bordeaux

 

12,5% vol. 75 cl

CUVÉE

SAINT-VINCENT

PRODUIT DE FRANCE

Cette Cuvée a été sélectionnée par

Grand Vin de Bordeaux

L. 06 01 02 PF

2006

Indeholder konserveringsstoffer : sulfitter

PREMIÈRES CÔTES DE BORDEAUX

Appellation Premières Côtes de Bordeaux Contrôlée

SARL DU CHATEAU DE HAUX

Propriétaire à Haux (Gironde) - France

MIS EN BOUTEILLES À LA PROPRIÉTÉ

 

 

Vi har ovennævnte vin og så ligeledes 2006 Saint-Pierre La Mitre Bordeaux

 

Det er forhåbentlig stadig her i september til at tænde grillen, og vi har selvfølgelig vinene hertil i alle prisklasser.

 

F.eks vores italienske vine fra Poggio Primo Toscana Chianti priser fra kr. 35,00

 

Prøv også et glas Cremant d`Alsace eller Champagne det smager himmelsk.

Pris pr. flaske kr. 85,00 og 175,00

 

Vi håber I alle vil nyde et godt glas vin fra www.vin-stysiek.dk her i den kommende tid.

 

Vi ses i Tinggade 1 – vinhilsen Hanne & Svend Stysiek

 

 Ratafia de Château Eugenie 15% 50cl.    Kr 130.-     leveres i flot designflaske og gavekarton

 

 Ratafia er en ”vin de Liqueur” fremstillet respektfuld efter originale traditionelle vinliqueur metoder af den friske Cot Noir druemost blandet med Marc de Chateau Eugenie.

Ratafia er perfekt til desserter og en perfekt gavevin f.eks. som værtindegave!

 

Vinnyheder i www.vin-stysiek.dk

Vi ved at der er rigtig mange som har en aktie i det danskejede slot Chateau de Haux,

og vi kan glæde jer med, at nogle af disse vine nu kan købes hos os.

                                                        

6 flasker vin direkte fra vores vinbønder til dig:

Sylvaner hvidvin, Poggio Primo hvidvin, Poggio Primo rødvin, Aba da Serra rødvin, La Treille du Roy rosévin, La Treille du Roy rødvin – gerne assorteret.

6 flasker kr. 200,00 – pr. Flaske kr. 40,00 d.v.s. 1 flaske er gratis.

 

Vinindkøb til Tinggade sommer 2010:

Ved god og effektiv planlægning kan følgende vinområder besøges på 14 dage.

Ferie kan man ikke kalde det, men masser af positive oplevelser og gode indkøb til  www.vin-stysiek.dk  i Tinggade i Ringsted.

Vi starter altid med en overnatning et godt stykke nede i Tyskland, så vi dagen efter kan være friske og starte med det vinmæssige. Der findes masser af rigtig gode hoteller i kæden www.flairhotel.com. Mange ligger ude på landet, og en del af dem er ølbryggerier, så der også lige er mulighed for at sætte sig lidt ind i det.

Vi bor i vinområdet Franken og smager her en helt vidunderlig Swartzriesling.Tyskland har meget at byde på, både oplevelsesmæssigt og vinmæssigt, hvis man bare finder de rigtige steder.

Herefter går turen videre til Frankrig nærmere bestemt Alsace. I Frankrig kan vi anbefale at benytte www.logishotels.com, som for det meste er små hyggelige steder, med et fantastisk godt køkken. Domaine Emile Boeckel i Mittelbergheim, besøger vi 2-3 gange hvert år. De har det hele, og som noget specielt har de 5 Grand Cru Alsacevinmarker, det er der ikke mange vinbønder der har i Alsace. Mange af vores kunder har besøgt dem på vores foranledning. Har man først været der, så findes der ikke noget mere smukt og fredfyldt sted. Det er en rigtig lille vinby, og vinene fra dem er helt vidunderlige. F.eks. Cremant d´Alsace Pinot Noir, den er der rigtig mange, som har nydt med glæde gennem årerne. Jean-Daniel Boeckel kan ikke helt forstå, at vi fra Tinggade kan sælge så mange af Cremant d´Alsace, men Ringsted har taget imod den. I Alsace er der så mange små byer, så har, kan man helt sikkert blive i flere dage.

Det gør vi ikke for vi skal til Bourgogne nærmere bestemt Beaune. Vi har vine fra Domaine Cauvard, som har en lille vinmark midt i selve Beaune by. Her kan man sidde på terrassen og nyde den lille vinmark. Det var på dette sted at Svend fik en del af sin vinlærdom, da han plukkede druer her i 1986. Derfor har det også altid været vigtigt for os at have vine herfra. Det er vine som bourgogne skal være når det er bedst. Selve Beaune by er så absolut et besøg værd, og man skal helst være her nogle dage, så man kan få besøgt Hospice de Beaune, og de små vinbyer rundt omkring som Meursault, Fixin, Pommard o.s.v. En Kirr skal man også have her, og så bare sidde og nyde livet, hvor de også har den helt rigtige hvidvin til, nemlig Aligote som vi selvfølgelig sælger i Tinggade nr. 1.

Herfra går turen mod Bordeaux. Bordeaux er meget anderledes end Alsace og Bourgogne. Her er masser af vinmarker, men her er også korn, skove, fantastiske solsikkemarker, så landskabet er meget mere afvekslende. Bordeaux er Bordeaux opdelt i de forskellige AOC- områder som Saint Emillion, Grave, Pomerol, Medoc, Sauterne o.s.v. Sauterne besøger vi også, men ingen indkøb denne gang. Selve Bordeaux by er så absolut også et besøg værd, hvor der ligeledes er rigtig mange flotte butikker, til dem der har lyst til det.

Det vi skal er at besøge Chateau de Haux som er danskejet og som rigtig mange har aktier i også her i Ringsted. Vi har tilmeldt os en rundvisning, med smagning og frokost som alle aktionærer kan deltage i. Her bliver familiens historie fortalt, hvor blev de første vine fremstillet o.s.v., og faktisk lige nøjagtigt i år er det 25 år siden at Haux blev købt, og der er sket utrolig meget på de år. Slottet er bevaret og kan bruges til ferie m.m. for familien. Vi har aktier i Château de Haux og direkte import derfra foreløbig af to rødvine årgang 2006 - efter rundvisningen har vi vores møde hvor vi aftaler, hvornår vi skal havde næste leverance.

Herfra så bliver det Cahors. Når Cahors bliver nænt i Danmark tænker man straks på Château Caix.  Der hvor vi har vine fra, er på den anden side Lot floden ca. 5 kilometer derfra, hvor højt liggende terrasser med vinmarkerne får glæde af mineralvand fra granit og kalk og meget mere sol, og vinene er af den årsag meget anderledes. Vi har et rigtig godt besøg her hos Chateau Eugenie, hvor vi bl.a. sammenligner Chateau Eugenie Tradition - en af de vine som der sælges mange af i Tinggade nr. 1 -  i årgangene 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009. Det vi sælger nu er 2005, men de næste årgange er også dejlige, og der er næsten ingen forskel. En stor succes herfra er Aperitif Ratafia, som er blevet utrolig populær i Ringsted. Der vil også i løbet af efteråret kommen en nyhed herfra nærmere bestemt en chardonnay hvidvin. Cahors er et meget – meget smukt område, som vi håber rigtig mange har besøgt eller vil besøge. Chateau Eugenie tager gerne imod jer.

Vi bliver nød til at forlade dette smukke område for vi skal til Champagne. Dette område er jo også smukt, men igen på en helt anden måde. Som vi ofte taler om, det er ligesom om der er mange ”små lande” i Frankrig, da det ene område fra det andet kan være utrolig forskelligt. Tilbage til Champagne hvor vi besøger Jean Josselin i Gye Sur Seine hvor vi har vores champagne fra. De har en fantastisk flot kælder, hvor der er malet flotte vægmalerier. De er også altid stolte over at vise den frem. Det er ved at være slut med Frankrig for denne gang. Vi har været tæt på Beaujolais og Chablis som vi også har vine fra, men som vi ikke besøger denne gang.

Næste besøg bliver i Pfalz i Tyskland. Her har vi haft vine fra i næsten 20 år, men sidste år gik Fred og Phillip Bonnet på pension og niecen og hendes man har nu overtaget vinmarkerne, og selve vinproduktionen er ikke mere i Friedelsheim men nu i Hambach. Det er gode vine, og vi vælger her på dette besøg et nyt sortiment, som vil komme til Ringsted i september/oktober i år.

Herfra tager vi til Mosel og nyder bare dette fantastiske område ved floden. Vi bor i Zell hos vinbonden Mayer. Det har været en lang tur 4.869 kilometer, men effektivt og vi kommer tilbage til Ringsted med mange gode oplevelser, både vinmæssigt og oplevelsesrigt. 

Kom ind til os, og vi arrangerer gerne besøg hos vinbønderne for jer.  

 

Vinhilsen Hanne & Svend Stysiek

 

Vinhøst-rapport år 2009 fra vinbønder, som sælger vine her til Tinggade nr. 1 i Ringsted.

 

2009 vinhøsten er her i oktober måned ved at være over i det meste af Europa, generelt ses 2009 med pæne mængder og god kvalitet, Bourgogne får en særdeles god vintage.

Portugal forventer også god vinhøst, offentlig opgjorte tal peger på en særdeles god høst i vinområderne 2009 samt med en stigning i udbytte tæt på 10% i forhold til 2008.

 

Cristina fra Corte Aleardi, Valpolicella Italien fortæller:  

Vinhøsten 2009 er excellent, vi husker denne kvalitet fra 1997 og 1990. Vinene har et stort tørstof indhold, meget farve og høj alkoholprocent. På dette grundlag har vi bestemt, at alle høstede druer i 2009 anvendes til produktion af Amarone delle Valpolicella Classico doc og ikke til Valpolicella rødvine.

Det dårlige nyt er at kvantiteten er reduceret til omkring 25/30% af en ordinær vinårgang hos os.

Jeg ved ikke hvad det kommer til at betyde når Amarone 2009 kommer på markedet om fire, fem år, fordi situationen er den samme i hele området, hvor der produceres Amarone della Valpolicella.

 

Pietro Marini fra Azienda Agricola Poggio Primo Toscana, Italien fortæller:

Vi er meget glade for vinhøsten 2009. Vi har plukket nogle vidunderlige druesorter og har nye 2009 Toscana vine, som når op på 14% alkohol for en del af druesorterne – super super vintage 2009.

 

Ralf Bonnet Weingut Georg Naegele Pfalz Tyskland;

Vi forventer “Supervine” af denne 2009 top årgang i Pfalz, ja måske bedre end 2003, det kan allerede nu her sidst i oktober siges, hvor kun en meget lille del af de rode vindruer, merlot, cabernet sauvignon, Spâtburgunder samt den hvide riesling druesort mangler at komme i hus. Det er den sundeste årgang i mange år med god renhed og aroma i vinmosten. Grundet megen kulde under blomstring, kan kvantiteten i Pfalz svinge meget med op til 40% for årgang 2009.

 

 Château Eugénie Famille Couture Rivère Haute Albas fortæller:

2009 Vintage er en rigtig god årgang, ja den bedste i de sidste ti år,

vinen er i balance og allerede nu med en meget velafbalanceret struktur, samt med den nødvendige mængde tanin og god farve.

 

Domaine Cauvard Beaune, Bourgogne, Frankrig, Julien Cauvard siger:

Vintage 2009 blev en vinhøst som kan betegnes som rigtig god, der blev høstet mellem den 10. og 20. september med megen sol, der gav en meget høj kvalitet i druemosten, kan sammenlignes med 2005 og 1999.

 

Jean-Daniel Boeckel, Domaine Boeckel Alsace Frankrig fortæller:

Kvaliteten af vindruerne, høstet i 2009, er vidunderlig god med et potentiale af alkohol som OK. Vejret var rigtigt godt under vinhøsten, som kom i hus i god kondition.

Vi har stadig Gewurztraminer Grand Cru Zotzenberg på vinstokkene, idet vi håber på at kan fremstille Selection Grains Noble, som sent høstet vintage 2009.

 

Jean Josselin Champagne Jean Josselin et  Fils, Frankrig fortæller;

Efter år med megen nedbør, har vi i 2009 udbytte af et meget solrigt år. Vindruerne på vores marker er derfor i god stand efter en rigtig god modningsperiode.

Efter plukning og vinhøstarbejdet, samt udvælgelse af kun de bedste og sunde vindruer, kan vi nu presse en rigtig god vintage 2009, som opfylder ønsket om god syre og sødme efter årene 2007 og 2008, som manglede en del af dette.

Karakteristik for vintage 2009, er fylde, finesse med god aroma, som er behageligt dominerende.

 

Karin fra Quinta de Abrigada Lissabon Portugal fortæller her:

Året 2009 var et år med både mange tørre perioder og meget varme, som konsekvensen heraf startede vinhøsten meget tidlig - så tidligt som i august måned for de hvide druesorter og med de røde sorter lige efter.

Vindruerne kom i hus i en god og sund stand, men lidt lavere udbytte grundet den megen tørhed.

Vinhøsten er nu her i oktober helt over og der er grund til at tro på en høj kvalitet, men det kan dog først siges i begyndelsen af det nye år.

 

Alfonso Fernadez  fra Vina Ijalba Rioja Spanien fortæller her om vinhøsten:

2009 startede med en meget våd vinter i januar og februar, hvilket favoriserede vinstokkene med vand, som kunne bruges senere på året.

En meget tør og varm sommer har hjulpet vinmarkerne til at komme i perfekt kondition til en eksellent vintage 2009 her helt specielt i den vådeste og koldeste part af Rioja Alta.

Vinhøstsæsonen har været en stor udfordring for vinbønderne, som ventede på det rigtige tidspunkt til at starte vinhøsten 2009.

I Rioja var vinhøsten sat til at starte den første uge i september, så vinhøsten begyndte ti til femten dage før tidligere år.

Det vegatabile og sunde i vindruerne var optimalt med en god balance mellem de forskellige parametere i forhold til tidligere år.

2009 blev derfor en ekcellent vinhøst hos Vina Ijalba med resultatet i en flot og kompleks vinmost.

Vinhøsten var slut i den sidste weekend i oktober, kvaliteten af vindruerne var optimalt med en god sund kondition.

Vina Ijalba havde en rigtig god vinhøst 2009 med et stort kvantum en god kvalitet.

Alkohol procenten er på plads med omkring 13 – 14%  for de røde druer og 12 – 13% for de hvide vindruer, derfor bliver det den bedste vintage siden årgang 2005.

 

Domaines Walter Gilpin Bandol råder over ca. 20 HA vinmarker. Vi fandt dette lille skønne vin-domaine på vores vinrejse i juli 1998.  Domaine de la Vivonne aoc Bandol og Lanteri aoc Côtes de Provence. To vine, to appellationer i kommunerne du Beausset og du Castellet. Druerne er 100% Mourvedre i Domaine de la Vivonne Bandol aoc. Der anvendes både druerne Mourvedre 80%, Carignan 10%, Cinsault 10% i Lanteri aoc Côtes de Provence. Lanteri hvidvine fremstilles af druesorterne Ugni blanc og Rolle.

 

Walter Gilpin Domaine Vivonne  Bandol og Côtes de Provence

beretter følgende:

I vinhøsten 2009 kom vi tilbage til det normale kvantum, ca. 1000 HL – både 2006 og 2007 va r ca. 35% lavere i udbytte end vintage 2009.

Det højeste kvantum, der nogensinde er fremstillet af Walter Gilpin er 1200 HL.

Men han siger at 1000HL er perfekt med en god balance mellem kvantitet og kvalitet.

Vejret i vinhøsten var godt, på nær til allersidst, da der manglede to dage, da startede en meget kraftig omgang regn, så vinhøsten måtte vente en hel uge, før plukning af vindruerne og vinhøsten kunne afsluttes på vinmarkerne i Bandol.

Selvfølgelig var deraf var der nu en høj procent med råd og fugt. Som krævede en nøjagtig selektion af de plukkede vindrueklaser.

Af 2009 vinhøsten  producerer Domaine Vivonne ikke Côtes de Provence rødvin

 Fordi de stadig har stort lager af Côtes de Provence Lanteri 2006 til salg.

Walter Gilpin producerer nu 200HL Bandol aoc i vintage 2009 og selvfølgelig et maksimum af rosévine både Bandol aoc og Côtes de Provence aoc.

 Smagekasse med vine fra Walter Gilpin Bandol:

2 flaske Bandol Rødvin årgang 2006  kr. 125.00

2 flaske Lanteri Côtes de Provence Rødvin årgang 2006     kr. 75,00

1 flaske Lanteri Côtes de Provence Rosevin årgang 2007    kr. 75,00           smagekasse

½flaske Lanteri Côtes de Provence 37,5cl. Rosè årgang 2007    kr. 39,00    i alt kr. 500,00

 

 

- nu igen lagervare i Tinggade nr. 1:

Le Ratafia de Château Eugenie 15% 50cl.

 

 Kr 130.-     leveres i flot designflaske og gavekarton

-læs her om dette specielle produkt af vindruer.

 

Ratafia er en ”vin de Liqueur” fremstillet respektfuld efter originale traditionelle vinliqueur metoder af den friske Cot Noir druemost blandet med Marc de Chateau Eugenie.

 

Efter presning og fermentation tilsættes mange år lagret Marc de Chateau Eugenie til vinen, som får den malolaktiske anden gæring på egetræsfade ”fûts de chêne” !

 

Selve navnet ”RATAFIA” skrives tilbage fra det 17. århundrede, som en skål for ”godt helbred”

eller ”som afslutning på en handel” –  (fra latin: ”res rata fiat”)

 

Le Ratafia de Chateau de Eugenie nydes afkølet som aperitif, dessert og som digestive efter måltidet, er en oplagt vingave-gavevin.

 

 Bodegas Vina Ijalba     www.ijalba.com 

Priser fra kr. 65,00 til kr. 125,00 pr. flaske Økologiske Vina Ijalba rødvine og hvidvine – kom ind og lad os præsentere vinene for jer fra Rioja i Spanien.

                                            

I ALSACE har vi som bekendt vores gode hus Emile Boeckel, Mittelbergheim,    -   som fremstiller nogle fantastiske Alsace vine, ved øenolog Thomas Boeckel og har som en af de få vinbønder fem Grand Cru vinmarker, det er 10% af alle Grand Cru vinmarker i Alsace, og er ret enestående.

Følgende vine er på lager i Tinggade nr. 1, Ringsted.

De syv traditionelle Alsace vine, som er;

Sylvaner, Pinot Blanc, Muscat, Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer og Pinot Noir

Grand Cru Zotzenberg Sylvaner, Grand Cru Zotzenberg Riesling, Grand Cru Zotzenberg Pinot Gris,

Grand Cru Zotzenberg Gewurztraminer.

Grand Cru Kirchberg Gewurztraminer, Grand Cru Moenchberg Riesling,

Grand Cru Wiebelsberg Riesling, Grand Cru Wiebelsberg Vendanges Tardive Riesling og Brandluft Riesling, Stein Clos Eugénie Riesling.

Sélection de Grains Nobles Gewurztraminer

Les Terres Rouges Pinot Noir, Cuvée Prestige Pinot Noir Rødvine, Pinot Noir Rosévin

Cremant D´Alsace blanc de blanc og Cremant D`Alsace Pinot Noir Rosé.

30 forskellige Alsace vine, som er købt af Eksportchef Jean Daniel Boeckel,         

- er altid på lager i Tinggade nr. 1, hos Hanne & Svend

Priser fra kr. 25,00 til kr. 225,00, se  prisliste<  og i butik!!!

 

  

Quinta de Abrigada

 Køb direkte fra Quinta de Abrigada `s lager i Tinggade nr. 1

2005 ABRIGADA  DOC Alequer 14% druesorterne er de lokale Aragonés 50% - Touriga Nacional 30% - og Cabernet Sauvignon 20% efter femten dages udgæring og efter den malolaktiske gæring sammenstikkes vinen og lagres på 225 liter franke egetræsfade i ca tre måneder inden flaske aftapningen. Pris pr. fl. kr. 85.00 v/12 fl. kr. 79,00

 2000 Quinta de Abrigada tinto doc Alenquer, denne rødvin er fremstillet på periquita og alicante rødvinsdruer dyrket og fremstillet af de bedste og ældste vinstokke, Ædel frugt og allerede nu i perfekt balance med lang eftersmag af druernes fylde. Fra året 1997 er Alenquer opgraderet til doc-vinområde. Årgangen er en absolut topvin, som kan nydes fra nu af og de næste halve snes år.              Kr. 69.00 v12fl. kr. 65.00

2008 Aba da Serra, fra Quinta de Abrigada Vinho Reginal Estremadura. Det er en rødvin fremstillet på  bl.a. druen Periquita i vindristriktet Alenquer. Rødvinen har smag af druens frugt, er tør men blød og behagelig, god og ærlig rødvin, som passer perfekt til det gode varme danske køkken i dagligdagen. Kan allerede drikkes indenfor et år efter aftapningen på de sjove lokale returflasker, som slet ikke er beregnet på eksport - vinen smager godt! salgsprisen er 3 fl. for kr. 100.00 pr. fl. kr. 39.50

2004 Raizes rødvinen fra Quinta de Abrigada er en Vinho Reginal Estremadura, på druesorterne Castelao 50%, Touriga Nacional 25%, Cabernet Sauvignon 25%, som efter 10 dages færdig gæring lagres to og en halv måned på franske 225 liters egetræsfade en forædling, som frembringer en særdeles god og behagelig rødvin efter kort flaskelagring, kr. 55.00 v/12fl. kr. 50,00

2006 Raizes ROSÉ fremstilles af druesorterne Castelao og Cabernet Sauvignon fra vinmarkerne ved bjerget Montejunto og er også en Vinho Reginal Estremadura med en intens frugt aroma, særdeles velegnet til fiskeretter og som aperitif, NYHED kr. 50,00

2007 Raizes HVIDVIN fremstilles på druerne Vital og Arinto fra vimarkerne ved Serra Montejunto, som Vinho Branco Regional Estemadura hos www.quintadeabrigada.pt hvor der foregår en kontrolleret udgæring på kun 18 oC. der giver frisk frugt aroma i hvidvinen, som er velegnet til fisk og skaldyr eller kan nydes som sin egen velafkølet. kr. 50,00

I Portugal regionen Alenquer nord for Lissabon, ligger vingården Quinta de Abrigada, Quinta'en blev købt af den nuværende ejers familie, Joao Cyrillo Machado fra familien til Pedro Alvares Cabral berømt søfarer og opdagelses rejsende i året 1534.

I sydamerika taler alle spansk, pånær i Brasilien, dette skyldes - Pedro Alvares Cabral, tidligere ejer af Quinta de Abrigada - han opdagede Brasilien, derfor tales der nu portugisisk og ikke spansk i Brasilien.

Magnum Cremant D`Alsace blanc de blanc 1,5cl. Kr. 185,00

Vintage Cremant D`Alsace blanc de blanc 75cl. Kr. 95,00

Halv fl. Cremant D`Alsace blanc de blanc 37,5cl. kr. 55,00

Pinot Noir Cremant D`Alsace rosè 75cl. Kr. 75,00

HUSK også Champagne Jean Josselin 37,5cl 75cl 1.5cl

priser fra kr. 100,00 til 375,00 kr.

    

Svend Stysiek fortæller, med hjælp fra Jean Josselin, her om den  champagne, som han har på lager  i Tinggade nr. 1, fra egen import hos champagnehuset i Frankrig.

 

 En myte om champagne, er at Dom Pérignon den blinde munk opfandt, stående i kælderens kolde mørke åbnede den første champagneflaske og udbrød ”Je bois des ètoiles! Jeg drikker stjerner!

Den nye slags champagne fik succes, hvorfor ? – alle vine har lidt opløst kulsyre, champagnens syreholdige vine, som fremstilles af tre druesorter chardonnay, pinot noir, pinot meunier er og har altid været perfekte netop i champagne distriktets kølige kalkrige skråninger til fremstilling af verdens berømteste mousserende vin, champagne.

 

Champagne metoden starter allerede når druerne presses, det foregår som over hele vinverden, men er i Champagne en standard proces, idet et pres består af 4000 kg druer i løbet af fem timer er presningen færdig , der må kun udtrækkes 2.000 liter druesaft. Druerne kan give mere saft ved efterfølgende presning, men det anvendes ikke til champagne.

 

Efter presningen er overstået, bundfælles urenheder i løbet af de næste 24 timer, hvorefter druesaften kommer på gærings fade, her forvandles den søde druesaft til tør stille vin. Gærings processen spalter hvert gram sukker i lige meget alkohol og kulsyre, samt aromastoffer og glycerin i meget små mængder. Denne opgæring er temperaturstyret normalt på store rustfri ståltanke, men kan stadig foregå på  225 liters egetræsfade i kælderrum hvor temperaturen kan holdes på ca. 20 grader.

 

I løbet af nogle måneder hviler vinen efter den første gæring inden anden gæring,  det er den malolaktiske, hvor æblesyren omdannes til mælkesyre, det er en bakteriologisk konvertering, som betyder at den skarpe og grønne syrlighed omdannes til rund og mere behagelig vin med livlighed. Efter den malolaktiske gæring er overstået omstikkes vinen ofte flere gang til andre fade uden bundfaldet kommer med over i de nye fade, hvor vinen hviler vinteren over.

 

Inden aftapning til flaskelagring sammenstikkes den stadig stille vin i det tidlige forår, såkaldt assemblage til cuvée, mulighederne for kombinationer er mange og det behøver ikke kunn at være fra den seneste høst, det skal det dog være for vintage champagne med årgang på etiketten.

 

Derefter starter den specielle flaske aftapning på velkendte kraftige champagne glasflasker, som kan klare et tryk, der nærmer sig seks atmosfære. Mange champagnehuse fjerner ved kold stabilisering,  de synlige, men uskadelige krystaller af vinsten inden aftapningen på flaske. Nu doseres vinen samtidig med aftapningen med den såkaldte liqueur  de tirage, som er en blanding af ung vin med op til 25 gram sukker og gær, der er grundlæggende for gæringen i champagneflasken.

Herefter proppes med en plastik hætte og metalkapsel inden champagneflaskerne stables vandret, helt op til 50 lag, et fantastisk og uforglemmeligt syn, at se disse vægge af massive champagne formationer i kælderens mørke.

 

En ny gæringsproces begynder nu i kældermørket inde i champagneflaskerne, hvor gærcellerne hæver alkoholstyrken og den opløste kulsyre får et tryk på næsten seks atmosfære inden i flasken.

 

 

Champagneflasken, hvor temperaturen ikke må være mere end ca. 10 grader, langsom indfanges boblerne, det kaldes prise de mousse. Gærcellerne dør,  når alt sukkeret er omdannet til kulsyre og alkohol, og aflejres på siden af champagneflaskerne som jo ligger vandret. Den efterfølgende lagring på bundfaldet skal vare flere år, gerne fem år eller længer tid.

 

Bundfaldet i champagneflasken skal fjernes, skal det samles i flaskehalsen, det gør man ved at placere flaskerne i træplader pupitres, med skråtstillet huller, først næsten vandret, dernæst rystes og drejes forsigtig i gennem flere uger, først til venstre, så til højre indtil de står lodret med halsen nedad, når bundfaldet er i flaskehalsen kan champagnen lagres i årtier med hovedet nedad.

 

 

Champagnen skal nu gøres salgsklar, det bundfald, som omhyggeligt er blevet samlet i flaskehalsen skal ud, dégorgement. Det gøres ved dyppe flaskehalsen med bundfaldet i en kuldeblanding på-20 grader, en isprop med bundfaldet opstår. Champagneflasken kan vendes i normal stilling for første gang i lang tid. Der er opstået et lille tomrum mellem champagnen og is proppen med bundfaldet.

Metalkapslen fjernes i vandret stilling, ud farer alle urenhederne, champagnen er ren og klar til sidste afpudsning.

 

 

Afpudsning skal foregå med det samme, champagneflasken opfyldes nu med en blanding af sukker og stille vin, Liqueur d´expédition vigtigt, det skal være af samme vindrue typer, som er i netop denne champagneflaske. Hvor meget dosage, sukker – bestemmes ved om det skal være en champagne extra brut, 6 gram – champagne brut 15 gram, demi sec champagne 50 gram.

 

 

Champagneproppen skal ligeledes i med det samme, alle kender den optrukne champagneprops facon, men faktum er at den er cylindrisk, når proppen sættes halvt ned i champagneflasken. Champagneproppen består af granuleret kork, nederst sammensat med tre hele korkskiver af topkvalitet, som er i kontakt med champagnen i flasken, kaldes spejlet. For at forhindrer at stål tråd sikringen skærer sig ned i korket placeres en metalplade i toppen med champagnens, vinbondens navn,  druesort, illustration og farver, det er et samleobjekt.

 

Klargøringen med flaskelabels,  etiket top hals folie, specielkartoner og nedpakning, klar til salg!

 

 

  (alle er velkomne)        

 Nyheder i vine:se prisliste<

   

Parkering

lige foran butiksdøren i Tinggade nr. 1.

      

                         -------

  

Husk!  www.vin-stysiek.dk har smagekasser med seks hvidvine, rosèvine, rødvine kr. 200.00 - alle vine kan smages

"køb et smageglas kr. 25.- og smag FEM vine"

Smagekasserne kan assorteres og kombineres efter behov og ønske, det er vine direkte fra

 f.eks. Quinta de Abrigada, Portugal, E.Boeckel, Alsace, Frankrig Poggio Primo, Toscana Italien og flere andre!

se også>prisliste<

Med vinhilsen Svend & Hanne Stysiek

>Retur<